Find ud af hvad der holder dig tilbage i dit professionelle liv .
Få et personligt lederskab der slår gnister. Ideal-dogmer, gamle mønstre og automatiske tanker. DEL 1
Aaah…Jeg elsker mit arbejde, jeg har det for fedt!!!
”Jeg ikke bare udlever mine drøm, jeg arbejder 32 timer om ugen og jeg føler mig grundlæggende glad og tilfreds hver dag i mit arbejdsliv, og som menneske, og jeg føler, at jeg bruger mig selv fuldt og helt hver eneste dag, INTET KAN STOPPE MIG!”
DET HER KAN BLIVE DIG!
Hvordan lyder det her i dine ører? Hvad er din første uredigerede tanke?
->Det er totalt urealistisk, for det er vildt hårdt
->Det har ikke gang på jorden, der hvor folk har et rigtigt arbejde
->Det er utopi, fordi alle dedikerede mennesker er nødt til at arbejde mere end 37 timer om ugen
->Det er slet ikke muligt for mig, for man skal have en høj uddannelse for overhovedet at blive anerkendt, som leder
Eller noget i den retning?
Ramte jeg bare lidt i nærheden af at beskrive den tanke, du helt automatisk fik, da du læste min indledning?
For det er, hvad det her handler om: Automatiske tanker og dogmer
Det handler om det, der lige nu forhindrer dig i at bruge dit fulde potentiale, det der forhindrer dig i at gøre, være, udleve, blive og have det professionelle liv, du drømmer om. Et liv hvor du både præsterer fagligt, har en kernefølelse af tilfredshed og glæde OG en holdbar balance mellem dit arbejdsliv og privatliv.
Et Longlasting Leadership, som jeg kalder det.
Her kommer er forståelsesramme til dig.
Hvad er ideal dogmer
Dogmer er uudtalte leveregler eller trossætninger, der lever i bedste velgående i en professionel kontekst, om hvordan det er at være en RIGTIG professionel.
# Dogme: Er en leveregel eller en trossætning, der er grundet på en autoritet, fornemmelse, følelse el.lign., men ikke på en prøvelse. Fremmedord.dk
Ideal dogmer opstår, når man spejler sig i handlinger og idealer for, hvad man tror god faglighed er uden at sætte spørgsmålstegn ved det.
De er oftest uudtalte og er funderet på følelser og indre forestillinger.
De er lettest at genkende som ubevidste automatiske tanker og de kommer til overfladen, når vi føler os utilstrækkelige i en eller anden sammenhæng.
SÅDAN. Jeg ved det godt! Det var en lidt teoretisk forklaring.
Men for dig, der måske aldrig har beskæftiget dig med det her, så er det vigtigt lige at få et begrebsapparat.
Det her er vigtigt at forstå
Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg synes det her er helt essentielt.
Dét, at der faktisk ER noget, der forhindrer dig i at bruge dit fulde potentiale.
De spænder nemlig ben for at du kan bruge ALT det du kan i dit personlige lederskab, det som ikke kun består af din viden og dine færdigheder men også af dine helt unikke styrker og at du højst sandsynlig ikke er bevidst om det.
Jeg gør det lige lidt mere håndgribeligt.
”Sådan er det bare at være top professionel!”
Har du tænkt den sætning flere gange?
JA, du har gættet det. Det er den sætning, der er forløberen for de allerførste opremsede tanker i den her mail
Måske siger du det højt af og til, eller også er der andre der gør det.
Jeg er ret sikker på at sætningen ikke er ukendt for dig og den er kædet sammen med en række af udsagn omkring det at være en rigtig professionel eller være den, der går forrest.
Her kommer endnu et par eksempler:
-Det er et grundvilkår at arbejde rigtig mange timer og at knokle derudad. Sådan er det bare.
-Man skal have meget viden for at være helt kompetent.
Kan du genkende dem her?
Kommer du i tanke om nogle andre?
For tro mig, der er mange flere i rækken.
Udsagn som disse får oftest lov til at stå uimodsagt hen, for vi taler ikke om det sammen.
Dogmer lever i bedste velgående fordi de er sejlivede, de får næring, de er ofte uudtalte og mest af alt foregår de indeni os selv – indeni vores egne hoveder.
De står der sort på hvidt
Når de står der, sort på hvidt, så er det første du tænker nok, at du da godt ved, at de ikke er sandheder!
Det er jeg også ret sikker på, at du gør. Rationelt.
Men sætningerne her er jo netop ikke rationelle, de handler om følelser og indre forestillinger, som du ikke kan styre.
Og som jeg startede med at sige, de er blevet til uudtalte leveregler eller trossætninger og de kommer til overfladen, når du føler dig utilstrækkelige indeni.
Prøv at sætte den næste sætning her efter et af dogmerne, så har du et svar på, hvad det fx kan handle om:
Man skal have meget viden for at være kompetent … ELLERS ER JEG IKKE EN ´RIGTIG´ PROFESSIONEL
Følelser.
Det handler om hvilke følelser det aktiverer i dig.
Derfor er det ikke rationelt.
Indre opfattelser, der får dig til at TRO, at alle har det sådan og at det SKAL være sådan for at være en RIGTIG professionel og derfor spejler du din egen virkelighed op imod det!
Det påvirker flere ting:
• Det gør det rigtigt svært at være den DU er og bruge det unikke kun DU kan.
• Det forhindrer dig i at blive til den inspirerende leder, eller den top professionelle du gerne vil være
• Det sluger din glæde og begejstring
• Det forstyrrer din balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv
• Dine faglige præstationer kan kun udfolde og løfte sig til en vis højde
Men JA til, at der er noget at gøre ved det.
Jeg startede med at benytte tricket overdrivelse fremmer forståelse
Det er du sikkert med på nu.
Med det satte jeg en række af dine AUTOMATISKE TANKER I GANG, som du bærer rundt på, omkring det at være en rigtig professionel.
Men skræller du alt pynten af min indledende historie, så ER jeg dybt seriøs omkring, at det både er muligt og opnåeligt for dig at
• (gen)opleve en kernefølelse af glæde og passion i din karriere og dit liv.
• gøre brug af ALT det du kan i dit personlige lederskab; din viden, dine færdigheder OG dine helt unikke styrker
• få din begejstring tilbage i dit liv
• få et LANGTIDSHOLDBART (arbejds)liv der slår gnister
Og i den proces kommer vi blandt andet til at tage livtag på dine ideal dogmer.
Er du klar til at få sat ord på dine dogmer?
Og… inden du nu bare klikker videre, så overvej lige om det er EN AF DINE automatiske tanker, der holder dig tilbage Fx: ”ej.. det virker nok ikke for mig” eller måske denne her ”hvis bare lige jeg venter lidt, så bliver det nok bedre”

