Dogmer og automatiske tanker. DEL 2

Picture of Skrevet af Dorte Amby

Skrevet af Dorte Amby

Mentor

Den denne artikel

Sådan slipper du fri af dine DOGMER.

Genkend dine egne ideal-dogmer og få et (arbejds)liv der slår gnister. Ideal-dogmer, gamle mønstre og automatiske tanker. DEL 2

Kender du dem her?

Det er et svaghedstegn at bede om hjælp.
Det er uprofessionelt at være ”sjov”
Man skal have meget viden for at være top professionel
Jeg skal helst kunne klare alting selv
Det er selvforkælelse at prioritere min egen udvikling
Det er vigtigt, at jeg lever op til andres forventninger
Det skal være hårdt for at være godt
Jeg skal vide det hele
Jeg må ikke begå fejl
Det er et grundvilkår at arbejde mange timer, som dedikeret professionel
Liiige om lidt SÅ bliver det hele meget bedre…

DOGMER

Egentlig har jeg lyst til bare at lade dem stå helt uredigeret og ”u-kommenteret”.

Bare lade dem stå der og lyse og larme lidt i stilhed.

For det er der, de vokser og trives allerbedst; i larmende stilhed indeni dig.

Du får her mit indspark til

* Hvordan du kan genkende dine egne ideal dogmer

* Hvorfor det er vigtigt for dig at fokusere på dine dogmer
(Jeg giver dig her et helt konkret eksempel fra mit samarbejde med Karen)

* Hvorfor du ikke bare kan give slip på dogmerne

Som jeg skrev og lovede i DEL 1, dykker jeg nu lidt mere ned i ideal dogmer her i DEL 2.

For de forhindrer, blokerer og står i vejen, for at du får din begejstring tilbage i dit professionelle liv!

Du kan jo hoppe tilbage og læse DEL 1 først hvis du synes, men det her kan sagtens læses selvstændigt.

Allerførst kommer her en kort opsummering af begrebet, så vi lige er på samme banehalvdel:

Hvad er dogmer

Ideal dogmer er uudtalte leveregler eller trossætninger, der lever i bedste velgående i en professionel kontekst, om hvordan det er at være en RIGTIG professionel.

# Dogme: Er en leveregel eller en trossætning, der er grundet på en autoritet, fornemmelse, følelse el.lign., men ikke på en prøvelse. Fremmedord.dk

Ideal dogmer opstår, når man, som top professionel og dedikeret, spejler sig i handlinger og idealer, for hvad man tror god faglig praksis er uden at sætte spørgsmålstegn ved det.

De er oftest uudtalte og er funderet på følelser og indre forestillinger.

Hvordan genkender du dine dogmer?

De er lettest at genkende som automatiske tanker og de kommer til overfladen, når vi føler os utilstrækkelige i en eller anden sammenhæng.

Tankerne vil oftest være ubevidste for dig, og de kører helt og aldeles på autopilot. (Jeg siger det bare)

Det er lige præcist det der er årsagen til hele balladen.

For det er rimelig svært at ændre på noget, du ikke er bevidst om, ikke sandt?

Vi er ALLE sammen bærer af dogmer. ALLE! For de findes også i vores privatliv.

Prøv bare at se denne her:
Det er vigtigt at lille Peter har hjemmebagt kage med … ellers er jeg ikke en god mor

Dogmer er båret af følelser og indre forestillinger, som du ikke kan styre. Det handler IKKE om viden og rationalitet.

Hvis du lige nu har svært ved at komme bare lidt i kontakt med dine egne dogmer

Så prøv det her:

Fokuser på den første automatiske tanke, der popper op hos dig, efter du har læst næste sætning:

For at være en rigtig/dygtig professionel skal jeg …

Og sæt så denne her bagved; Sådan er det bare, at være xyz( din profession)!

Hvorfor er det vigtigt for dig at fokusere på dine ideal dogmer
Fordi de forhindrer dig i at finde ind til og bruge dit fulde potentiale. De forhindrer dig i at blive den bedste udgave af dig selv i dit arbejdsliv.
De spænder nemlig ben for at du kan bruge ALT det du kan i dit personlige lederskab, det som ikke kun består af din viden og dine færdigheder men også af dine helt unikke styrker.
Dogmer forhindrer dig i at opnå den konstante og bærende følelse af glæde der gør dig i stand til både at rykke dine præstationer  OG din livsglæde op i højeste gear.

Her er et eksempel fra det virkelige liv. Det er fra Karens liv. Superdygtig og kompetent leder. Udefra set så har hun det hele. Der er mange der ser op til hende og hun er den type leder, som bliver valgt ud til det ene og det andet.
En af de ledere, hvis karriere bare kører derud af.

Set ude fra.

Set inde fra – ser det helt anderledes ud hos Karen.
Hun er ikke RIGITG glad. Hun føler sig uforløst. Hun føler ikke rigtig, at hun får brugt alt det hun kan godt nok og hun oplever, at hun er låst fast i dagligdagens rutiner og opgaver.

Karens ideal dogmer. Dem tog vi fat på. Jeg vil godt røbe, at der var flere. Her er en af dem:

”Det er et grundvilkår at arbejde rigtig mange timer og at knokle derudad. Sådan er det bare at være leder…”

Jep! Denne her.

Den som Karen godt ved med sit intellekt, ikke er helt sand. Men som hun alligevel er styret af. Og med det resultat, at hun arbejdede konstant. Mange timer på job, mange timer derhjemme efter job.

”For sådan er det bare at være leder, det må man tage med.”

Udsagn som dette får oftest lov til at stå uimodsagt hen, for vi taler ikke om det, sammen.

For når du kigger rundt omkring på dine kollegaer eller chefer, så oplever du, at du bliver bekræftet i netop det: At det er et grundvilkår at have rigtig travlt, der gælder for alle, og så må det jo samtidig betyde, at det er dig, der bare ikke kan ”klare mosten”.

Og dit dogme lever videre.

Hvorfor du ikke bare kan give slip på dit dogme

Når du nu ved, det ikke er sandt.

Det er fordi det handler om følelser som er ubevidste.

Karens handler om det her:

Man skal arbejde 70 timer om ugen – for at være en dygtig leder

-> Så hvis ikke jeg kan arbejde 70 timer om ugen, så er jeg ikke en dygtig leder.

->Jeg er ikke en dygtig leder!

-> Jeg er ikke god nok

Derfor arbejdede Karen hele tiden!

Afrunding på fortællingen

Karen arbejder ikke længere hele tiden.
For hun har fået bevidstgjort sine ideal dogmer og hun har gjort sig fri af dem.

Derfor er det (også) vigtigt for dig at fokusere på dine dogmer, så du kan gøre dig fri af dem og skabe dig det liv, du ønsker dig, på dine præmisser.

Præmisser der er defineret af dig og ikke af ”sådan er det bare at være xyz…”

Er du den, du drømmer om og har du det liv du ønsker dig professionelt og privat?

Løsningen er ikke, at du skal have endnu mere i værktøjskassen, investere i endnu et kursus, endnu en teori, for du har så rigeligt med viden og færdigheder. Du er megadygtig, og du ved det godt!

Mit bedste råd: Få hjælp til at blive den udgave af dig selv, du vil være en gang for alle, for det er grundlaget for, at du både kan booste dine præstationer og bruge din viden og dine færdigheder præcis, som du ønsker dig.

Og i den proces kommer vi blandt andet til at tage livtag med dine ideal dogmer, så du gør dig fri af dem.

Er du klar? Og VIL du skabe ændringer? Så er jeg også klar med en vej til det.

Kontakt mig, så tager vi en snak om, hvad du har brug for.

Mange hilsner

Dorte
Mentor

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Flere artikler

GRATIS DIALOGGUIDE TIL DIG

4 spørgsmål, der gør, at du SER dig selv

Du tilmeldes samtidig mit nyhedsbrev.
Jeg respekterer dit privatliv og du kan melde fra med et klik.